Avlspolitik

Der er mange meninger om hundeopdræt. Alle vores hunde er forskellige, har stor personlighed og er de ikke smukke udvendig, kan du være sikker på, at de er meget smukke indvendig. De elsker og stoler betingelsesløst på os, og derfor skylder vi dem at finde det perfekte hjem til deres hvalpe.

Kennel Nyimas benytter selvfølgelig kun hunde der er sunde og raske såvel fysisk som mentalt i avl. Vi sælger kun til mennesker, som vi stoler på vil give vores hvalpe et godt liv. Det hænder således at vi må sige nej til forespørgsler om køb af hvalpe, da tvivlen ikke er til at leve med. Hvalpens ve og vel kommer i første række.

Da vi bor småt, færdes vores hunde overalt i huset. Det gælder både sengen, sofaen og haven. Alt er hegnet ind, og jeg har låger flere steder i huset, så hundene ikke smutter ud på egen hånd. Udenfor bruger vi altid snor, da vi bor i byen og der er trafik, andre dyr og mennesker.

Vores tæver er igennem 2-3 løbetider før de parres første gang, de får max 2-4 kuld afhængi af kuldenes størrelse og forløbet af fødslen. Jeg sætter pris på at hundene selv kan føde, ligesom hannerne skal kunne parre selv. Jeg gentager helst ikke parring mere end 1 gang, så derfor anvender jeg en del hanner udefra.

Jeg følger de avlsrestriktioner som DKK og specialklubben opstiller. Udover PRA (Progessiv Retinal Atrofi) og PL (Patella Luxation) bliver hundene jævnligt helbredstjekket i ryg og bevægeapparat.

Kennel Nyimas sætter en ære i at opdrætte racetypiske og sunde hvalpe, som kan give hvalpekøberne mange glæder og få bekymringer.

Jeg ser med bekymring i aviser og på nettet, at useriøse hundehandlere og opdrættere udbyder tvivlsomme hunde, uden kontrol med hvor de kommer fra, hvor forældrene er vokset op og hvilke forhold de har levet under. Disse hunde er jo levende væsner, og jeg har ondt af dem. Jeg tror dog på, at den eneste måde at komme dette uvæsen til livs på, er at være ærlig samt at være der for hvalpekøberne i tykt som tyndt.

Jeg forsøger efter bedste evne at tage vare på mine blodlinjer, men ser frem til, at vi kan foretage blodtest til DNA, som kan vise sygdomme mv. på vores hunde. Jeg har med meget stor interesse læst om de bhutanesiske blodlinjer, og jeg må sige, at jeg er meget bange for at der ligger sygdomme mv. gemt, som det kan være svært at få styr på. Jeg siger ligesom Ann Winyard: "We have no Bhutanese damci bloodlines - Nor are their descendent accepted for mating".
Jeg er meget utålmodig for at få de resultater, fordi jeg ved, at der går meget godt avlsmateriale og venter på resultaterne, og som ikke indgår i avl, fordi man ikke ved noget endnu.